Om bogen
Palle P føler sig som verdens lykkeligste mand, da han finder en stor perle på stranden. Endelig har han fået sin helt egen skat! Men da nattemørket kommer, begynder han at blive bange.Hvad nu hvis der kom en bandit og stjal hans perle? Han må have et våben, så han kan passe på den! Men hvad hvis der kom to banditter? Eller en hel flok? Hvor mange våben skal han have, før frygten forsvinder … eller er det noget helt andet der skal til?
Marianne Iben Hansen &
Jon Ranheimsæter
Gyldendal 2010
Fra bogen
Når han står med sin pistol
så bli’r han fuld af fred og ro.
Han kan klare en bandit, men ups …
hvad nu, hvis der kom to?
Eller fire? Palle skælver,
hvad hvis nu der kom en flok.
Så er en revolver
virk’lig ikke nok
Sagt om bogen
Hvis man ellers er til at rappe historier af sig, vil man nyde denne, der får forklaret det essentielle ved venskab og rigdom via hypermoderne vers. En bog, der helt sikkert vil holde til mange gennemlæsninger!
Damián Arguimbau 2010 i Weekendavisen oktober 2010.
Jeg tog straks hjem og købte Palle P og perlen, som er blevet læst igen og igen – både for mine egne drenge derhjemme og i undervisningssammenhæng for indskolingsbørnene. De elsker den!
Dorte Sofie Mørk Emus i Billedbøger, en grundbog, Dansklærerforeningens forlag