Skriftlige øvelser

  1. Interview med pigen bag hækken:
    Gå samen to og to, hvor den ene “er” Pigen bag hækken og den anden interviewer hende om hendes følelser, tanker og hensigter.
  2. Skriv en side fra Pigen bag hækkens dagbog – som om det er skrevet efter et af møderne med Alba (s. 17-19 eller s. 68). Skriv hurtigskrivning, forklar ikke, bare skriv, ikke-pænt og lige ud af posen om hendes tanker og følelser.
    Brug det evt. som inspiration til et digt om “mørke følelser” (Tænk gerne i rytme, ikke rim).
  3. Forestil dig, at du har ”en fugl” ligesom Alba
    Skriv et brev
    – fra din fugl til dig
    – fra dig til din fugl.
    Brug korte linjer som i et digt. Undgå forklaringer.
  4. Skriv et digt (ikke rimet) …
    – Om en fugl. Start med: ”Kom og se …”
    – Som om du var en fugl. Start med: ”Hvis de vidste …”
    – Som om du er irriteret på en fugl. Start med: ”Tror du selv …”
    Undgå rim og hold fokus på at lade sproget strømme.
    Skriveteknisk kan der evt. fokuseres på gentagelser og bogstavrim.