Om bogen
Du var dig
vi var os
vi var sammen
det var nok
til den dag jeg så dig stå
med dem fra klassen i en flok
En flow-rimet historie om et venskab, der pludselig ikke er så enkelt længere
Marianne Iben Hansen & Lilian Brøgger, Carlsen 2020
Fra bogen
Jeg kan ikke glemme huen,
den var stribet, rød og blå.
Du ligned nogens lillesøster, da du tog den på,
og jeg ved da godt jeg burde være pisseligeglad
men det var jeg bare ikke, for vi sku’ jo fælges ad
der var opvarmning hos Sebbe, og man kommer da for fanden
ik’ og ligner en på tolv, når man skal møde dem fra 2.g.
”Helt ærligt, der dér hue …”
var det eneste, jeg sa’e.
Du svared ikke,
rakte bare op og tog den af,
og så cykled i afsted.
Sagt om bogen
En helt igennem fantastisk bog, hvor ord bliver brugt på fineste vis. Det er imponerende, hvor god og rørende historien er, selvom alt er på vers. Billedsiden er ligeledes fantastisk fortællende og fyldt med stemning og følelse, som supplerer teksten rigtig godt.
Lektørudtalelse, Mette F.F. Dyreborg
“Kom” er en fremragende bog til oplæsning – og samtale. Billeder og ord har substans og sjæl.
Bodil Christensen, Bogbotten 2020
❤️❤️❤️❤️❤️
… men så giver den så meget igen, inklusiv et stød der hvor det gør ondt. For man er aldrig mere alene end når man ikke er sammen mere.
Steffen Larsen, Politiken 2020