Foredrag+workshops

Udover at skrive tager jeg ud og holder foredrag og laver workshops, både for børn og voksne. Det kan være på biblioteker, institutioner, skoler, seminarier til konferencer el. lign. Sprogbegejstring er mit foretrukne tema og deltagerne kan regne med at komme op af stolene undervejs. Ellers kan de jo ikke mærke begejstringen selv.

Foredrag for voksne

Sproget i kroppen, begejstringen, rytmen. Aktiv oplæsning og et kig ind bag bøgerne. Om flow og knofedt. Rim, regler og velsignet vrøvl. Og om sprogets mange indgange. Masser af inspiration via eksempler og øvelser.

Foredrag 0.-4.klasse (grupper på ca tre klasser)

Aktiv oplæsning og et oplevelsesbaseret kig ind bag bøgerne. Det første børnerim. Hvordan bliver en historie til en bog? Hvad er særligt ved rim og remser? Ide-tricks, rimlege, ordkor og medrivende rytmeri.

Lav klassens rap (workshop for 2. – 5. klassetrin)

Hvordan får vi sproget til at svinge? Leg og øvelser der uddyber den kropslinge fornemmelse for sproget som lyd og rytme. På den klangbund skabes i fællesskab et remse-omkvæd. Hertil kommer A-stykkerne, som er små sjove rim, der skrives i mindre grupper. Workshoppen kan munde ud i fx en lydoptagelse, en optræden eller en videre bearbejdning i klassen.

Der er også mulighed for en rap-workshop med fx alle dansk- og musiklærere på 1.-5. klassetrin, så I selv kan lave forløbet med jeres klasser efterfølgende