Siden jeg var 10-12 år har jeg haft drømmen om at blive forfatter. Min første yndlingsbog var på rim. Det var Androkles og løven, som jeg kunne udenad i 3-års-alderen. Allerede da jeg var 8 år, begyndte jeg at skrive børnerim, men jeg var over 40 år, før jeg skrev min første bog.
Det er jo svært at leve af at skrive, det ved de fleste (og det var også svært at tro på, at min drøm kunne overleve i virkeligheden), så jeg gik helt andre veje. Efter studentereksamen startede jeg en lang og indholdsrig rejse gennem uddannelser og arbejde med krop, bevægelse og terapi.
I 2003 arbejdede jeg fuld tid som kropsorienteret psykoterapeut. Det var spændende og meningsfuldt at hjælpe andre til at finde og udfolde deres inderste kerne, men min egen drøm … hvordan gik det lige med den? Selvom jeg ved siden af mit ”rigtige arbejde” havde skrevet lidt – mest sangtekster – havde jeg aldrig virkelig skabt plads til at skrive. Og den store roman kom åbenbart ikke dumpende ned i hovedet på mig af sig selv, mens jeg havde travlt med alt muligt andet. Jeg blev nødt til at give det en chance! Så uden at vide, hvad jeg ville skrive, sagde jeg mit job op og kastede mig ud i det.
At min første bog (og mange derefter) blev rimede/rappede billedbøger, var ikke nogen overraskelse. Jeg elsker, når musik og rytme sætter ordene i bevægelse, og rimene lokker mig ad uventede veje. Tit starter mine ideer i et ord, en rytme, en lyd eller et rim, uden at jeg har ret meget ide om, hvad der skal ske i historien. F.eks. dukker ordet snøvlestøvler op i hovedet. Hvad for en historie kan bygges rundt om det? Og hører det monstro ikke sammen med luskebukser? Eller den lille and, Axel, kommer kørende hen ad vejen og ser et par giraffer … og hvad laver mon giraffer? De blaffer, selvfølgelig!
Efter de første rimede billedbøger, begyndte jeg også at skrive prosa. Det er spændende, men helt anderledes! Her er det ikke ord og rytme, der får handlingen til at bevæge sig, det er de personer, jeg får skrevet frem. Hvad de gør, hvad de vil, hvad de siger (og ikke får sagt). Prosa åbner en masse nye døre – f.eks. for at skrive med større alvor, med flere nuancer og til mennesker i alle aldre. Jeg har skrevet en julekalenderroman og senest en novellesamling for unge, som kredser omkring temaet sex og kærlighed
For mig er prosa som et lækkert og mættende måltid, men rim og rytme vil nok altid være min dessert. Med krymmel og stjernekastere og hele molevitten.